Henvisning

Sange med Mødre består af to typer forløb: Et præventiv førfødselsforløb og et reaktivt efterfødselsforløb. I begge forløb introduceres forløbet, hvis det vurderes relevant for den gravide/moren. Se hvilke faktorer der gør sig gældende for, at det er tilfældet under hver tilmeldingsprocedure.

Tilmeldingsprocedure for gravide - inviteres af jordemoderen (og i nogle kommuner af sundhedsplejersken):
  1. Sange med Mødre introduceres ved 1. jordemoderbesøg omkring uge 16, hvis forløbet er relevant for den gravide. Sange med Mødre nævnes i sammenhæng med henvisning til sundhedsplejersken. Det er også muligt at sundhedsplejersker inviterer gravide i forløbet, hvis de tidligt er ind over graviditeten.
  2. Folderen om Sange med Mødre udleveres til den gravide, hvor QR-kode til tilmeldingside fremgår.
  3. Jordemoderen (eller sundhedsplejersken) noterer i EPJ Sange med Mødre, at den gravide er blevet inviteret til forløbet.
  4. Efterfølgende er det hensigtsmæssigt at lave en opfølgning på, om den gravide har tilmeldt sig eller om hun har brug for en reminder.

Målgruppe: Gravide, som vurderes at have en forhøjet risiko for at udvikle efterfødselsreaktioner i forbindelse med en eller flere af nedenstående:

  • Tegn på begyndende fødselsdepression (hvis EPDS-score, da 7 eller derover): ex. Nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og manglende energi/øget træthed. Kernesymptomerne kan være ledsaget af fx angst, uro, nedsat selvtillid, selvbebrejdelser og skyldfølelse, tanker om død og evt. selvmordstanker, koncentrationsproblemer og søvnbesvær. (Kilde: SST https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Foedselsdepression/INFOARK_FOEDSELSDEPRESSION.ashx)
  • Tidligere efterfødselsreaktion/-depression
  • Social isolation/mangel på social støtte
  • Parforholdsproblemer
  • Tidligere el. nuværende psykiatrisk lidelse
  • Udviklingsforstyrrelse/lav I.Q (IQ under 85), ex. diagnoserne: alle grader af mental retardering, Intelligentia subnormalis levis og inferioritas intellectualis. 
  • Unge under 23 år
  • Tidligere (men ikke aktuelt) misbrug
  • Uønsket/ sent opdaget graviditet / forsinket tilknytning
  • Exceptionelt traume: eks. tab af partner, barn o.l.
  • Udtalt fødselsangst
  • Særligt belastede af fertilitetsbehandling
  • Optimalt starter gravide i uge 28-32, således de er med i forløbet både før og efter fødslen, men alle fra GA 20-35 kan inkluderes
Tilmeldingsprocedure for mødre - inviteres af sundhedsplejersken:
  1. Sange med Mødre introduceres ved besøg, hvis det vurderes at være relevant for moren.
  2. Folderen om Sange med Mødre udleveres til moren, hvor QR-kode til tilmeldingside fremgår.
  3. Sundhedsplejersken noterer i EPJ Sange med Mødre, at moren er blevet inviteret til forløbet.
  4. Efterfølgende er det hensigtsmæssigt at lave en opfølgning på, om den gravide har tilmeldt sig eller om hun har brug for en reminder.

Målgruppe: Mødre med efterfødselsreaktion/-depression med børn i alderen 3 – 6 måneder, hvor en eller flere af nedenstående er aktuelle:

  • Score på 7 eller over på EDPS
  • Vær opmærksom på, at forskning fra London viser, at jo højere moren scorer på EPDS, jo større effekt har hun af at deltage i forløbet. Sange med Mødre henvender sig således også til mødre, som er yderst sårbare.