Forløb for gravide

  • Vi mødes ugentligt i en gruppe af 6-10 mødre
  • Forløbet strækker sig over 12 gange á en times varighed
  • Du starter på holdet, mens du er gravid og fortsætter igen et par uger efter din fødsel sammen med din baby
  • Forløbet bliver varetaget af en sangpædagog, som er kvalificeret til arbejde med kultur som sundhedsfremme
  • Det er gratis at deltage

Du kommer til at indgå i et fællesskab med andre gravide, du får værktøjer til at være med ængstelse og uro – og konkrete vejrtrækningsøvelser til før, under og efter din fødsel.

Med sangen skaber vi et frirum, hvor vi giver dig mulighed for at komme ned i kroppen og ind i vejrtrækningen. Her handler det om at bruge sangen som redskab til at sætte ord på følelser og stemninger – også når de bliver store og svære.

Nej, erfaring med sang er ikke nødvendigt.

Du kan læse mere om tid og sted for forløbene i den enkelte kommune her

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt forløbet er noget for dig er du velkommen til at drøfte det med din jordemoder/sundhedsplejerske eller til at tage kontakt til kontaktpersonen for dit lokale Sange med Mødre.  

Læs mere om, hvordan du tilmelder dig i den enkelte kommune her.

Jeg opdagede rent fysisk, at sangen kunne få mig i ro på en måde, som jeg ikke selv kunne. Sang er en energiudladning - og jeg kunne få afløb for nogle følelser, fandt jeg ud af i det rum.